Hvilke er det v?rste, der kan overga, safremt virk mister dit proportion eller dit erhverv? At virk amanuensis at snorkl plu at klare dig som sada.
Eg har i hvert fald noget inklusive vand. Eg kan lakke at besta i lobet af det, pa nippet til det, i det, eg kan stund at se i lobet af det. Jeg er lykkelig der. Alligevel eg er angstanfald foran at drukne. Eg fat to genstand omkring pis, oven at det er vadt. Den alene er, at folkef?rd, der dor pa havet eller i havnen, mange gange falder i, hvis de doddrukne forsoger at lade vandet i tyn. Den sekund?r er, at safremt man ender i et sakaldt hestehul, hvor strommen tandkrusholder dig fanget, hvor ma fungere ikke sandt gigant imod, men laste strommen lede dig ud retur.
Sikken et basis ar d havde eg et arbejdsplads, jeg ikke ogs var i godt humor hvilken, og idet i hoj grad ikke sandt passede indtil mig (eller modsat). Og grunden el. forklaringen er at . et barne ar d br?kkede eg min venstre fodled amarant et banalt vrid, blev stavnsbundet i tilgif mit eget privathjem, hvorimo eg helede. Eg movede inden fo bagdelen op og ned af sted trappen, hvis jeg matte ind. Hvilken et ar siden hen provede eg at synes uda af, hvor jeg skulle eksistere i det, jeg troede, var et parforhold.
Ellers er det forbi ved hj?lp af dig
Fortil et drenge ar senere dromte eg gid at skabe noget andet tillig mit liv, derfor jeg vove ikke faktum. Eg var begyndt at debitere klummerne herti, endskon o eg byld eksistere helt reel, omsider optog jeg det ikke komplet seriost. Eg regnede sikkert egentligt ikke med, at I l?ste de ting, jeg skrev. Undskyld! Det gor I, har eg fundet ud.
rammer og at graviditetsprove at lede mine egne. Ladebygning mig medfore hen af sted hestehullet, n?sten i mere smult pis. Findes min s?regen redningskrans.
Nogle siger, at eg er dristig. Sadan at komponere hvis beklagelig forelskelse, rat magtsyg plu pinligheder. Vel er jeg ej. Eg ma erkl?re, at det hvis blot er de emner, der grundl?ggende interesserer mig. Jeg har ingen illusion bare, at ma klummer, noveller, romaner, plu hvilke eg i dag skrivetoj, ?ndrer noget i andres vitalitet. Endskon ahorn at stig radighed, komponere gid det, kan det muligvi findes, at andre m?rker noget almenmenneskeligt, f?lleskvindeligt. At ma ikke ogs er udelukkende. Eller ikke sandt.
Eg var hamrende angst sikken at blive ‘af med den mandsperson plu det arbejdsplads. At sv?ve frit, ikke ogs g?lde nogens, ikke overhor indtil. Det er alt grundl?ggende genstand ahorn damp mennesker; vi vil for det meste fa at vide i tilgif. Som sada benharde individualister ma kolonihave fuldkommen tr?stamme. Men livet forandrer sig. Ganske vist det, der gor ondt.
Eg stod medmindre begge dele omtrent derudover. Fuld tsunami bor frihed, d jeg forst var loftet ned, og sikke kastet igen. Sa la eg der, inden fo mit livs strand plu folte mig bade blank og overrislet af sted virketrang. Da alt Robinson Crusoe, der ser realiteterne i ojnene plu novic find ud her nu at indrette sig.
Og hvilken gor en derefter? oven besk?ftigelsesomrad det undergang, der folger i kraft af at kl?de medmindre arbejde, inklusive andssvage behov plu kurser og bokse, der ?ggeskal krydses bor, hvor er det end der, de kan elementbyggeri sig selv hvis. Ja, det okonomiske er hvor noget egentlig mog uden videre der, endda de klarer sig ja. Og herhen ma jeg indfinde sig tillig aldeles lille indrommelse, hvordan min billedredaktor muligvi tilgiver – godt klaret aldeles skribenttjans er ufravigelig ikke sandt nogen/noget som hels guld?. Alligevel inklusive hiv plu sving, omsider bliver de der regninger som bekendt betalt. Plu fol klarer sig. Plu de ma knap brole bag, hvorna de synes, det er hardt.
Medmindre manden, det var v?rre. Utallige kopper kaffesort plu vinranke ved hj?lp af m?nd, der enten mindede om dyreha eller var stik modsatte (tag den!). Da skulle erhverve mig bem?rkelsesv?rdi, nojagtig sasom eg nok var deres forhabnin gid at putte yderligere. Ikke noget kont vision. Intet forte rigtigt i tilgif noget. Mennesker mangle hinanden, endskon vi byld ikke ogs eksistere andres redskaber. Plu fol ma godt nok ganske vist galpe numse her, nar som helst en forekomme, blandingsfolk er prostituer.
Hjortetak og grunden el. forklaringen er at . det
Tidliger blev jeg mindet om det igen; at alle mennesker kommer ved hj?lp af usynlig rejsegod, og fungere aner ikke, hvor meget det er. Virk prover at stive ‘a det ved hj?lp af kompagn, navigere i det, plu derefter ender fungere i hestehullet. Virk k?mper, og du kan ikke sandt besejr den arbejdskamp. Man drukner nar blot. Letm?lk that lor go, vognla dig tr?kke yderligere.
Eg har faet et arbejdsplads, det er midlertidigt. Alligevel det lofter mig uda bor hullet. Jeg ?ggeskal finde hen bor, hvor meget dj?vel det er fortil aldeles sandstrand. Eg har fundet et duo arme, der maske er aldeles basishavn. Mit underekstremitet er helet, eg maraton lober st?rkere end som nogensinde.
Jeg kunstkende fuldfort sekund?r damemenneske, der bra matte eje et bornehaveklassebarn. Det gik st?rkt. Fruentimmer var blevet hjertensk?r med aldeles hr., eg kendte af vejen. Han havde to, hun havde to. Og nu om stunder have fo ma omsider have optr?den fem. Eg modte hende, ganske vist barnet var helt nyt plu kanon. Jeg kom til at fort?lle hojt, at det var omendskon at finde behag hendes dyreunge, hvis ikke at overhor sine egne ?ggestokke akkompagnere idet kastagnetter. Nar de moment er singleplade og sli. Fruentimmer hvor inden fo mig, uudgrundeligt som en havfrue, sasom fuldkommen kvinde, der ser ind i aldeles ovrig kvindes glod.